Vedrørende Coronavirus, COVID-19

Hjørring Vandselskab opretholder normal drift af vand- og spildevandssystemer, men al kontakt skal ske telefonisk eller pr. mail. Læs mere nedenfor. 

Gode råd vedrørende Corona-virus - tryk her

Kontakt til Hjørring Vandselskab:
Der er lukket for fremmøde på alle fysiske lokationer. 

I åbningstid:
Hovedtelefon: 38412828
E-mail: post@hjvand.dk 

Uden for åbningstid (akutte problemer): 
Vagttelefon vand: 20900386
Vagttelefon spildevand/kloak: 20908335 

 

Drift af Hjørring Vandselskab i den nærmeste fremtid

Administrationen
Vores administrative personale arbejder fra kontoret, men al kommunikation med Hjørring Vandselskab skal ske via e-mail og telefon. Der er lukket for personlig betjening uden foregående aftale. 

Drift og anlægsarbejder
Hjørring Vandselskab fortsætter i videst muligt omfang drift og anlægsarbejder. 

Vores medarbejdere ringer ikke på døren eller tager kontakt med nogen på andre måder, når de kommer. Vi beder jer også om at lade være med at gå ud til dem, når I ser dem. På den måde kan vi opretholde den nødvendige afstand til hinanden. 
 
 
 
Hjørring Vandselskabs forholdsregler ved arbejde i private hjem
 
Ved målerskifte eller andre opgaver, hvor medarbejdere fra Hjørring Vandselskab skal udføre arbejde i private hjem skal det sikres, at arbejdet kan udføres uden risiko for smitte for både Hjørring Vandselskabs personale og beboerne i hjemmet.
 
Adgang til private hjem kan kun ske efter forudgående aftale og konkret planlægning mellem beboerne i hjemmet og personalet fra Hjørring Vanselskab. Her aftales tidspunkt og fremgangsmåde ved adgangen til hjemmet. Ved mistanke om smitte eller symptomer på sygdom gennemføres arbejdet ikke. Det forudsættes, at området, hvor arbejdet skal udføres, er ryddeligt og rengjort inden ankomst af personalet.
 
Arbejdet gennemføres uden nær kontakt mellem beboerne og Hjørring Vandselskabs personale, således at anbefalingen om minimum 1 – 2 meters afstand mellem mennesker overholdes. Hjørring Vandselskabs personale overholder selvfølgeligt alle hygiejnekrav herunder krav om afspritning af hænder. Det medbragte værktøj er ligeledes rengjort og afsprittet inden adgang til hjemmet.  
 
Når arbejdet er afsluttet, giver medarbejderne besked til beboerne om, at nu forlades hjemmet.